DIALOG & VÆKST

Skal vi sammen nå ind til kernen af jeres udfordringer og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at få virksomheden i mål?

Går det for langsomt, eller måske for hurtigt?

Kunsten er ofte at skabe en kontrolleret og balanceret vækst!


Har du brug for hjælp til at få vendt udviklingen i din virksomhed? Eller måske bare hjælp til at styre væksten?

Situationerne er næsten ligeså mange og forskellige, som der findes virksomheder i Danmark. Men fælles for alle er ønsket om vækst og økonomisk succes.

Men hvad betyder vækst egentlig?

Det er et hyppigt anvendt begreb indenfor virksomhedernes verden. Og man hører det også brugt som en indikator for, hvordan samfundsøkonomien har det.

Forenklet kan man sige, at der er vækst i en virksomhed, hvis den kommer ud af regnskabsåret med et overskud, der er større end resultatet det foregående år. For at overskuddet kan blive større er det ikke nødvendigvis nok, at omsætningen stiger. Indtjeningen skal også følge med.

Vil en virksomhed gerne vækst, så er indtjeningen et godt sted at starte. Jo mere man kan tjene på sine produkter eller ydelser, des større sandsynligt er det, at man kan opnå vækst i virksomheden. Og her er det værd at huske, at en stigende omsætning ikke nødvendigvis giver en større indtjening.

Derfor kan det både gå for hurtigt og for langsomt, når vi taler vækst og udvikling. Kunsten er ofte, at skabe en kontrolleret og balanceret vækst.

Den fortrolige samtale

Det helt afgørende for at jeg kan hjælpe din virksomhed er, at vores dialog om opgaven foregår i et rum af gensidig åbenhed og ærlighed.

Uden den fortrolige samtale, når vi aldrig ind til kernen af dine udfordringer og hvordan vi kan hjælpe hinanden med at få din virksomhed i mål. 

Alt for ofte har jeg oplevet, at der vælter ”lig ud af skabet” som forsinker og forstyrrer processen om at skabe ny lønsomhed og indtjening. Derfor er den fortrolige samtale så vigtig. Så er du klar til åbenhed og ærlighed, så er du velkommen til at kontakte mig om en fortrolig samtale.

Erkend krisen tidligt – og kom stærkt videre

Ofte opstår en situation, hvor det er nødvendigt at gennemføre en turnaround. Formålet med ”at vende en virksomhed rundt” er at forbedre virksomhedens likviditet og lønsomhed, så I står bedre rustet til fremtidens udfordringer. En turnaround er en proces, som den ansvarlige ledelse igangsætter, når tidlige krisetegn viser sig.

Alt for ofte kommer henvendelsen om hjælp til turnaround når det er for sent og virksomheden står uden penge og alting falder sammen. Så er der i stedet behov for regulær krisestyring. Og der har jeg stået med ansvaret nogle gange.

En nylig optælling af turnarounds blandt danske virksomheder viste, at indsatsen i ca. 68% af tilfældene mislykkedes eller virksomheden overlevede kun kortvarigt, mens ca. 32% opnåede en bæredygtig og succesfuld turnaround.

Så det er bare med at komme i gang med processen, så hurtigt som muligt.

Er din hverdag påvirket af en række forskellige negative kræfter både internt i din organisation og fra det eksterne miljø, så er det måske tid til at få gjort noget effektivt ved situationen.

Kontakt mig og få en fortrolig samtale.

”Gennem dialog og tæt samarbejde med mine interim-kunder, arbejder jeg med vækst og udvikling af virksomheder”

Mikael Simonsen

For at hædre væksten i danske virksomheder, så uddeler Dagbladet Børsen hvert år en Gazellepris til de hurtigst voksende virksomheder. Dem er der ca. 2000 af hvert år og alle har de formået gennem de foregående 4 år at opnå vækst i deres virksomhed både i omsætning og indtjening.

At modtage en Gazelle-pris opleves af virksomhederne som en stor anerkendelse af deres indsats gennem en lang periode. Vi kan ikke uddele ros nok til de iværksættere og erhvervsfolk som har succes og deltager med deres store indsats til at skabe arbejdspladser og indtjening til Danmark. Der er herfra, at pengene kommer til at udvikle hele samfundsøkonomien.